Selvledende ledere?
2. marts 2009 af askjaer
Center for Ledelse har i deres seneste nyhedsbrev en artikel, om en ledergruppe hos et selskab i SAS koncernen, som gennem involvering og åben kommunikation, er lykkes godt med at skabe forandringer. Hurra for det!
Jeg har i mange år arbejdet med ledergrupper, på lige fod med teams eller afdelinger, så overskriften ”Stærke ledergrupper skaber vellykkede forandringer” er ikke så overraskende. Stærke grupper eller teams skaber forandringer, udvikler sig og virksomheden!
Hvad der måske kan få nogen til at løfte et øjenbryn, er er tanken om at en ledergruppe består af selvledende ledere - for hvordan.. ?
Med tanke på det bærende princip i alt det arbejder jeg og TANKE.RUM laver; involvering, der fører til ejerskab og skaber forpligtelse, er det for mig helt naturligt at er ledergruppe kan fungere som et selvledende lederteam - gennem netop disse principer.
Alle ledere ved at ledergruppen skal stå sammen, og i hvert fald udad til stå sammen og kommunikere det samme budskab. En selvfølgelighed - men det gør det ikke til virkelighed.
Den meget skræmmende erfaring jeg har, er at det mange steder er gjort særdeles svært - fordi der bruges meget lidt tid på at skabe et fælles ejerskab på fælles retning, mål, mening og kultur. Det betyder også at der utrolig meget at hente bare ved ½ eller hel dags arbejde med ledergruppen!
Hvordan ser det ud i din ledergruppe, eller i den gruppe ledere du har reference til? Har de fælles retning?
Hvordan kan en ledergruppe håndtere forandringer, fyringer eller udvikling, uden at have drøftet indsatsområder, mål og midler på en sådan måde at der er et fælles ejerskab og opbakning?