Og hvad skal barnet hedde?
10. februar 2009 af askjaer
Rigtigt mange medarbejdere er selvledende. Virksomheden giver mulighed for og forventer selvledelse.
Jeg får ofte spørgsmålet om hvorvidt det at medarbejderne er selvledende betyder at de ikke skal have nogen ledelse, eller at lederen måske slet ikke er nødvendig?
Der er ingen tvivl om at mellemlederen - en synlig og dygtig nærmeste leder for selvledende medarbejdere - er afgørende for både resultater, engagement, motivation og udvikling.
Men hvad hedder den form for ledelse som ledere for selvledende medarbejdere skal udøve?
Og hvad kendetegner den? Hvilke kompetencer er der brug for?
Ledelse gennem faglighed og i hvert fald magt, er jo gået af mode 
Udøvelse af magt og ikke mindst kontrol, har endda den stik modsatte effekt, hvor de selvledende medarbejdere bliver mindre ansvarlige og dermed mindre selvledende.
I Det Danske Ledelsesbarometer spørger Lederne hvert år deres medlemmer om forventningerne til året der kommer - herunder hvilken ledelsesform der skal anvendes i det daglige.
I ledernes egen optik kan deres ledelsesform først og fremmest karakteriseres ved begreberne dialog, coaching, samarbejde og indflydelse. Dernæst spiller holdninger, værdier, selvledelse og anerkendelse en betydende rolle, hvorimod ordrer, instrukser, regler og direktiver ikke beskriver deres ledelsesform.
Det er bestemt de bløde ting der er på dagsordenen - hvis jeg skal sætte andre ord på så er det sparring, feedback, kommunikation, opbakning, synlighed og involvering.
Det jeg hører at lederne i højere grad gør, er ting som 1:1 samtaler, coaching, udviklingssamtaler (adskilt fra snakke om det daglige) - de viser tillid og støtter medarbejderne.
Tilbage står spørgsmålet - hvad hedder den type ledelse der er behov for i dag?
Tillidsbaseret ledelse?
Anerkendende ledelse?
Empatisk ledelse?