Selvledelse og sygefravær
13. februar 2009 af askjaer
Sygefravær er et stort problem nogle steder, og noget som alle organisationer bør forholde sig til. Om det skal være på 3, 4, 5 eller 8 % for at være for højt eller kritisk er individuelt, men jeg har arbejdet for organisationer som har både 2 og 3 % sygefravær, samtidigt med at de har en meget lav medarbejderomsætning.
For mig er der ingen tvivl om at der er en klar sammenhæng mellem god ledelse og lavt sygefravær, samt en tilsvarende klar sammenhæng med gode rammer for selvledelse og lavt sygefravær.
Sygefravær bekæmpes mere effektivt med ledelsens anerkendelse og motivation end med sund mad og motion. Det fremgår af en en artikel i Børsen med overskriften “God ledelse er det bedste middel mod sygefravær”. Den citerer IDA-lederforum, og indeholder en oversigt over de ting lederne mener de kan bruge for at nedbringe sygefraværet.
Øverst står “Sikre mening”, og dernæst kommer “Løs konflikter” - dernæst kommer en række næsten ens svar, hvor “Sikre rammer” ligger højt. Det rammer ind i noget centralt omkring selvledelse - det kræver klare rammer og en god ledelse. Rammerne - dvs. forudsætningerne skal være på plads.
Er dine rammer og forusætninger for at udøve god selvledelse på plads?
Er det virksomheden og ledelse der har ansvaret for rammer og forudsætninger, eller er det de selvledende medarbejdere der har ansvaret?
For mig er svaret klart - det er et oplagt område til medarbejderinvolvering - men hvad siger du?